Vil du være med til at uddanne morgendagens skolelærere?

Så har du chancen nu! Læreruddannelsen i Vestjylland Nørre Nissum og Holstebro har et ledigt årsvikariat som adjunkt/lektor inden for Grundfagligheden i faget Pædagogisk psykologi, Inklusion og Specialpædagogik, og vi søger derfor en underviser som brænder for og er drevet af at lave god undervisning. Som underviser ved os, vil du komme til at undervise, udvikle undervisning og skabe ny viden om undervisning sammen med dygtige kollegaer, ligesom du vil indgå i professionelle læringsfællesskaber med undervisere fra læreruddannelsens øvrige fagområder. 

Stillingen er et årsvikariat på ca. 70-90 % af en fuldtidsstilling i perioden 1.8.2024-31.7.2025

DINE OPGAVER
Udover undervisningsopgaverne skal du være indstillet på

  • At indgå i teamsamarbejde med uddannelsens øvrige undervisere
  • At deltage i udviklingen af undervisningen og uddannelserne
  • At deltage i samarbejdet omkring praktikken, læreruddannelsens øvrige fag og med professionen
  • At deltage i forsknings- og udviklingsprojekter i læreruddannelsen i VIA
  • At deltage i udvikling og varetagelse af efteruddannelse inden for dit fagområde
  • At have primær tilknytning til Læreruddannelsen i Vestjylland Nørre Nissum og Holstebro, men også at varetage opgaver på VIAs øvrige lokaliteter.


DINE KVALIFIKATIONER
Vi forventer, at du: 

  • Har en relevant uddannelse på kandidat, master eller ph.d-niveau indenfor psykologi / pædagogisk psykologi
  • Er fagligt engageret, og er en stærk kommunikator både skriftligt og mundtligt
  • Har undervisningserfaring, herunder at du har kendskab til og erfaring med undervisning i læreruddannelsen og/eller folkeskolen
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger og studerende 
  • Har erfaring med netbaseret undervisning vil være en fordel
  • Kan integrere it-didaktiske læringsstrategier og teknologier i undervisningen 


VI TILBYDER

  • Et inspirerende uddannelses- og studiemiljø, bestående af godt 300 lærerstuderende, 160 hf-studerende og 36 undervisere, hvor vi møder hinanden med tillid og dialog
  • Et spændende, udfordrende og alsidigt job i et hus hvor både læreruddannelsens og HF har sin daglige gang. Dine arbejdsopgaver vil primært være i tilknytning til læreruddannelsen i Holstebro og vores netbaserede læreruddannelse.  
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem uddannelse og sparring med dygtige og engagerede kollegaer

Læreruddannelsen udbydes både matrikelbaseret og netbaseret bacheloruddannelsen, meritlæreruddannelsen samt enkeltfag. Desuden udbyder vi dele af læreruddannelsen i Holstebro. På HF udbyder vi et ordinært forløb samt et særligt tilrettelagt forløb for ordblinde elever, hvor der på begge forløb er mulighed for at bo på vores kostskole. 

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Uddannelsesleder for læreruddannelsen, Majbritt Breum Nielsen på telefon 87 55 32 77 e-mail mabn@via.dk 

Faglig pædagogisk leder for læreruddannelsen, Hilmar Laursen på telefon 87 55 32 80 e-mail hil@via.dk 

Yderligere information

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Hovedarbejdssted er Nørre Nissum, men der vil også være en del aktiviteter på Campus Holstebro. Derudover må der forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Ansættelsessamtaler afholdes/forventes afholdt torsdag d. 27. juni efter kl. 12.00 

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser. 27.000 studerende og kursister om året på en bred vifte af forskellige efter- og videreuddannelsesforløb. 2.200 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Ansøg
Jobtype: Vikariat
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Tiltrædelse : 01-08-2024
Lokation: Svinget 5, 7620, Lemvig, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00