VIA University College, Pædagoguddannelsen Aarhus/Grenå søger studie- og SPS-vejleder
Vil du være med til at sikre trivsel og styrke det gode studiemiljø for vores studerende på pædagoguddannelsen i Aarhus og Grenå?
På pædagoguddannelsen uddanner vi pædagoger, der understøtter trivsel og udvikling for børn, unge og voksne udsatte borgere. Vi er en stor og mangfoldig medarbejdergruppe bestående af undervisere, studievejledere, værkstedsassistenter, ledere, administrative medarbejdere m.fl. Du vil således blive del af et mangfoldigt arbejdsmiljø, hvor vi med vores forskellige kompetencer bidrager til at løse vores fælles uddannelsesopgave.
Vi søger en person med vejledningskompetencer og uddannelseskendskab, som har en særlige evne til at kunne balancere i mødet med de studerende og forståelse af de organisatoriske rammer og muligheder. Derudover skal du være optaget af at skabe trivsel og deltagelsesmuligheder for studerende gennem kvalificeret studie- og optagelsesvejledning, SPS-koordinering og samtaler samt mangfoldige fællesskaber.
SPS-opgaver
På pædagoguddannelsen i Aarhus og Grenå har vi årligt cirka 150 studerende, som ansøger om og – hvis de er berettiget til det – modtager SPS-vejledning. Antallet af studerende som er berettiget til SPS er stigende.
- Videreudvikle SPS-området med henblik på at opbygge og sikre et fagligt miljø, herunder faglig sparring og kompetenceudvikling.
- Holde dig opdateret på ny viden samt lokale retningslinjer for området.
- Koordinere SPS-opgaverne i samarbejde med den SPS-administrative medarbejder.
- Varetage SPS-vejledning for cirka 20 studerende om året.
Studievejledningsopgaver
- Individuel studievejledning med studerende i forbindelse med sygdom, mistrivsel, genoptag, overflytning eller lignende.
- Optagelsesvejledning, herunder dialog og vejledning i forbindelse med ansøgning, optagelseskrav, behandling af obligatorisk merit mm.
- Rekrutteringsopgaver som f.eks. åbent hus-arrangementer, informationsmøder mm.
- Bidrage til at videreudvikle pædagoguddannelsens studiesociale miljøer.
Uddannelseslandskabet er under forandring, hvilket kommer til at påvirke pædagoguddannelsens optag, studentermasse og målgruppe, og som bliver væsentligt for det fremadrettede studievejlednings- og SPS-arbejde. Arbejdsopgaverne kan derfor variere alt efter uddannelsens behov og ansøgers kompetencer samt reformudviklingen.
Din profil:
- En vejlederuddannelse på kandidatniveau eller anden relevant kandidatuddannelse med supplerende diplom i vejledning.
- Erfaring indenfor SPS-vejledning og/eller studievejledning.
- Kendskab til og/eller interesse for uddannelsesområdet og den pædagogiske profession.
- Stærke kommunikative kompetencer og gode samarbejdsevner.
- Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og bevare overblikket over dine arbejdsopgaver.
- Du trives både med at arbejde selvstændigt og i team.
Vi tilbyder en professionel og udviklingsorienteret arbejdsplads kendetegnet ved et engageret kollegialt fællesskab med fokus på fagligt trygge læringsfællesskaber.
Ansættelsesvilkår
Dit arbejdssted vil være både i Aarhus og Grenå. Du skal forvente cirka en dag om ugen i Grenå og fire dage i Aarhus.
Ansøgningsfrist: 6. november 2026
Forventede samtaler: 17. november 2026
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Send ansøgningen via nedenstående link. Vi ser frem til at høre fra dig.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
- Spørgsmål til procedure og ansættelsesproces:
Administrativ medarbejder Seyma Akinci Baran, tlf. 87 55 35 45 - Spørgsmål til stillingen:
- Pædagogisk leder Gertje Lahn Petersen, tlf. 87 55 35 33
- Uddannelsesleder Jannie Moon Lindskov, tlf. 87 55 34 51
Løn og ansættelsesforhold:
Der er tale en fast stilling med en arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Arbejdstiden kan i perioder tilrettelægges aftener og weekender.
Ansættelse sker i henhold til gældende AC-overenskomst.
Du kan læse mere om uddannelsen på følgende link: Pædagoguddannelsen - Læs til pædagog på VIA - Find uddannelsen her | VIA
Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 30.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
Om pædagoguddannelsen i Aarhus og Grenå:
Pædagoguddannelsen i Aarhus og Grenå optager omkring 600 studerende årligt. Vi tilbyder en stilling i en ambitiøs og dynamisk uddannelsesinstitution præget af forandringer og tilpasning til de krav, der stilles til en moderne uddannelsesinstitution, et engageret underviserkollegium med 65 undervisere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Du kan læse mere om uddannelsen på følgende link: Pædagoguddannelsen - Læs til pædagog på VIA.
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.