Rengøringsassistent søges til VIA Service på Campus Randers
VIA Facility Management søger med virkning fra den 6. januar 2025 en frisk og frejdig rengøringsassistent til Campus Randers.
Vi søger en medarbejder, der har erfaring inden for rengøring, kender til rengøringsmidlernes indhold og virkemåde. Du er en frisk og positiv teamspiller, der sammen med dine 3 kolleger planlægger at nå jeres fælles mål.
Dine opgaver
Du skal i tæt samarbejde med dine 3 kolleger sørge for at hele huset er ryddet op, holdt pænt rent og lægge en ære i at huset er indbydende at færdes i.
Dine kvalifikationer
• Indgå i et rengøringsteam
• Kan tilrettelægge arbejdsopgaver selvstændigt og bevare overblikket
• Understøtte omgivelsernes betydning for lærings – og studiemiljøet
• Have en positiv indstilling, for i samarbejde med øvrige ansatte, at yde service til VIAs studerende, kursister og samarbejdspartnere
• Have lidt IT-kendskab
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO og organisationsaftalen med 3F.
Stillingen er en fastansættelse på 10 timer pr. uge.
Den daglige arbejdstid er mandag til fredag Kl. 5.00 – 7.00
Stillingen hører under Facility Management, Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers. Din daglige leder er serviceleder Leif H. Jepsen.
Er du interesseret?
Send din ansøgning gennem VIAs e-rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er den 8. december 2024.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik