Koordinator til kantinen på SOSU-skolen i Aarhus N
Har du en stærk køkkenfaglig profil, et sikkert overblik og lyst til at koordinere en travl og varieret hverdag? Så er du måske vores nye kollega.
VIA University College søger en engageret og fagligt dygtig koordinator til kantinen på SOSU-skolen i Aarhus N. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Vi søger dig, der brænder for at skabe velsmagende mad af sæsonens gode råvarer på et højt kvalitetsniveau, og som samtidig har lyst og kompetencer til at koordinere den daglige produktion i tæt samarbejde med kantinelederen og det øvrige kantinepersonale.
Du har et bæredygtigt fokus, et økologisk mindset og sætter en ære i at arbejde aktivt for at mindske madspild. Du motiveres af at udvikle et grønnere køkken med høj faglighed, velsmag og innovation, og du bidrager gerne med idéer, samtidig med at du er nysgerrig på ny viden og faglig udvikling.
OM KANTINEN OG ARBEJDSPLADSEN
Kantinen er en vigtig del af hverdagen på SOSU-skolen og skal være et naturligt samlingspunkt for studerende, kursister, medarbejdere og gæster. Vi lægger vægt på sund, velsmagende mad, godt værtskab og en venlig og imødekommende atmosfære.
Vores vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer med udgangspunkt i de officielle kostråd. Vi arbejder målrettet for en mere bæredygtig kantinedrift med fokus på sæsonens råvarer, økologi, grønne måltider og reduktion af madspild.
Dine opgaver
- Koordinere den daglige produktion og fordele opgaver i teamet.
- Sikre et godt overblik over køkkenets drift, deadlines og leverancer.
- Planlægge og tilberede morgen- og frokostmenuer samt møde- og gæsteforplejning.
- Deltage aktivt i alle køkkenets funktioner, herunder varm og kold produktion, grønt, bagning, sandwich, syltning og fermentering.
- Bidrage til menuudvikling med fokus på kvalitet, sæson, sundhed, bæredygtighed og velsmag.
- Varetage varebestilling, lagerstyring og egenkontrol i samarbejde med teamet.
- Sikre god service, et stærkt værtskab og en imødekommende betjening af kunderne.
- Bidrage til et godt arbejdsmiljø, en konstruktiv omgangstone og et velfungerende samarbejde.
- Deltage i rengøring og opvask som en naturlig del af den daglige drift.
Dine kompetencer og kvalifikationer
- Du har en køkkenfaglig uddannelse, f.eks. som kok eller cater, og gerne erfaring fra en lignende stilling.
- Du har høj faglighed, passion for faget og sans for kvalitet og velsmag.
- Du har erfaring med koordinering eller ledelse – eller lyst til at udvikle dig i den retning.
- Du har god ordenssans, arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag.
- Du arbejder selvstændigt og ansvarligt og kan prioritere både egne og teamets opgaver.
- Du er serviceminded, fleksibel og kommunikerer tydeligt og respektfuldt med kunder og kolleger.
- Du er en stabil teamplayer, der aktivt bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Du har lyst til at lære fra dig og er samtidig motiveret for løbende læring og faglig udvikling.
- Du har kendskab til egenkontrol, varebestilling og almindelig brug af pc.
- Du har gerne kendskab til sociale medier og digital kommunikation.
Vi tilbyder
- En spændende koordinatorrolle med ansvar, indflydelse og varierede arbejdsopgaver.
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en uformel omgangstone.
- Mulighed for at præge kantinens daglige drift, menuer, koncept og bæredygtige udvikling.
- En levende arbejdsplads med mange studerende, kursister, medarbejdere og gæster.
- Mulighed for efteruddannelse, faglig udvikling og erfaringsudveksling med VIAs øvrige kantiner.
- Arbejdstider, der hovedsageligt ligger i dagtimerne og med enkelte aften- og weekendvagter i forbindelse med arrangementer.
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsesstedet er kantinen på SOSU-skolen, Hedeager 33, 8200 Aarhus N.
ER DU INTERESSERET?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Anders Liisberg på telefon 87 55 14 43 eller mail ANDL@via.dk.
Ansøg stillingen via VIAs online rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er den 25. september. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 40.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik