Timelærer - medicin og neurologi til Fysioterapeutuddannelsen

På Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro søger vi en engageret underviser, som vil være med til at udvikle og gennemføre undervisning i sygdomslære, indenfor områderne medicin og neurologi.

Gør komplekst stof nærværende og anvendeligt

Som underviser får du en central rolle i at koble sundhedsvidenskabelig viden til fysioterapeutisk praksis. Du skal planlægge, gennemføre og videreudvikle undervisningen inden for neurologi og medicin, så de studerende opnår forståelse for sammenhængen mellem sygdom, behandling og fysioterapeutisk intervention.

Du vil blandt andet:

  • undervise fysioterapeutstuderende inden for medicin og neurologi
  • udvikle undervisningsforløb, cases og læringsaktiviteter
  • bidrage til prøver og evaluering af læringsudbytte

Brug din faglighed til at inspirere næste generation

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, eksempelvis som læge, fysioterapeut eller anden relevant sundhedsprofessionel
  • har indgående viden om neurologi, sygdomslære og medicin/farmakologi
  • gerne har erfaring med undervisning, formidling eller vejledning
  • kan omsætte kompleks teori til praksisnære og engagerende læringsforløb.

Det er en fordel, hvis du har eller ønsker at opnå undervisningskompetencer på professionshøjskoleniveau.

Bliv en del af et engageret uddannelsesmiljø

På Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og et fælles fokus på at skabe de bedst mulige rammer for de studerendes læring.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og journalisthøjskole og erhvervsakademier m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet (Akademikernes eller CO 10/LCs forhandlingsområde afhængig af din uddannelsesbaggrund):

Cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademiker og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet (AC)

Cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademiker m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet (CO10/LC)

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse som timelærer, der omfatter 68 arbejdstimer pr. semester i perioden fra 1. oktober 2026 til 31. august 2029.

Dit hovedarbejdssted er Campus Holstebro.

Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 21. september 2026. Til brug for indplacering på den korrekte overenskomst, bedes du medsende dit uddannelsesbevis.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 39. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lene Kirk på tlf. 87 55 23 68.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Tidsbegrænset
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Tiltrædelse : 01-10-2026
Lokation: Gl. Struervej 1, 7500, Holstebro, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00