Faglig assistent til oplæringscenter inden for konstruktion

VIA´s Beklædningshåndværkeruddannelse søger en medarbejder til oplæringscenter, med stærke kompetencer indenfor konstruktion (Gerber) samt kendskab til design og produktion.

Brænder du for at arbejde med unge og for at skabe et miljø, med plads til personlig vækst, samt udvikling af faglige kompetencer inden for konstruktion, design og produktion? 

Har du solid faglig viden indenfor tekstilbranchen kombineret med pædagogisk indsigt og lyst til at skabe et stærkt arbejdsmiljø? 

Om stillingen 
Oplæringscentret giver lærlinge mulighed for at fortsætte deres uddannelsesforløb, når de ikke har en læreplads i en virksomhed. Oplæringsforløbene foregår i skolens værksteder gennem praktiske opgaver. I oplæringscentret skal du formidle, vejlede og motivere vores lærlinge, så de opnår de kompetencer inden for fremstilling af tøj og tekstiler, der kræves for at kunne gennemføre uddannelsen som Beklædningshåndværkeruddannelsen.

Du får en rolle som faglig vejleder med opgaver på tværs af fagområder i et praksisnært læringsmiljø, hvor unge arbejder med en bred vifte af opgaver og projekter inden for tekstil- og beklædningsområdet.

Dine arbejdsopgaver:

  • Vejledning i forskellige læringsaktiviteter og oplæring primært indenfor konstruktion/Gerber.
  • Understøtte lærlingens udvikling gennem vejledning og faglig feedback 
  • Samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartner om projekter og udvikling af arbejds- og læringsmiljøet 
  • Bidrage til at videreudvikle oplæringscentrets rammer og didaktisk praksis.
     

Vi søger en person, der: 

  • Har erfaring og uddannelse inden for konstruktion/Gerber, og som har et bredt kendskab til branchen.
  • Har indsigt i og viden indenfor branchens teknologiske værktøjer 
  • Har pædagogiske kompetencer eller lyst til at arbejde med unge mennesker i et læringsmiljø. 
  • Er struktureret, nysgerrig og god til at skabe relationer. 
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for udvikling af faglige aktiviteter. 
  • Trives med varierende opgaver og er omstillingsparat.
  • Kan tænke både kreativt og praksisnært. 

 

Vi tilbyder 

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor indflydelse på unges faglige udvikling. 
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger. 
  • Muligheder for kompetenceudvikling. 
  • Et oplæringscenter i udvikling i et kreativt miljø. 

Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2026.  
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43   

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jette Rosendal på jrn@via.dk eller 8755 0565.

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 30 timer om ugen, og vi håber at du kan starte hurtigst mulig og senest den 1. december 2026. 

Dit hovedarbejdssted er Campus Herning. 

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler, Bilag 1i. Protokollat for EUD-lærere ansat på professionshøjskoler og erhvervsakademiker, som underviser på en erhvervsrettet grund- eller efteruddannelse.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab. 

Læs mere om VIA University College på www.via.dk 

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Fastansættelse
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Tiltrædelse : 01-12-2026
Lokation: Birk Centerpark 5, 7400, Herning, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00