Vil du være med til at understøtte ledelsen af Social- og samfundsuddannelserne i VIA i arbejdet med udvikling af uddannelserne gennem strategiske kerneprocesser og sikker drift?

VIAs dekan for Social- og samfundsuddannelserne søger en omstillingsparat administrativ støtte. Denne funktion kalder vi i VIA en ledelsespartner, og vi søger nu en barselsvikar. 
Du bliver tilknyttet et velfungerende ledelsesteam bestående af én uddannelsesdekan og 6 uddannelsesledere. Uddannelserne er baseret på stærke lokale, regionale og nationale samarbejder med en bred vifte af samarbejdspartnere, interessenter og aftagere. 
Din primære opgave vil være at fungere som ledelsespartner for uddannelsesdekanen og understøtte denne i det strategiske arbejde med udvikling af uddannelserne. Samtidig løser du opgaver tæt på ledelsesteamet og i samspil med de respektive uddannelsesledere og nøglemedarbejdere, som kan være ansat centralt i VIA eller tilknyttet de respektive uddannelser. 
Uddannelsesdekanen deltager i mange forskellige sammenhænge både internt i VIA og i eksterne sammenhænge, og du vil således få en stor kontakt- og samarbejdsflade til uddannelsernes centrale samarbejdspartnere. 
Dine opgaver vil være mange og varierede, hvilket kalder på struktur og stort overblik, og du skal have lyst til at tage ansvar og arbejde selvstændigt med dine opgaver. 

Opgaverne kan sammenfattes under disse hovedpunkter: 
- aktiv medspiller for uddannelsesdekanen og ledelsesteamet 
- mødeorganisering, herunder kalendergymnastik og bestilling af forplejning, og udarbejdelse af dagsordener, mindre notater og referater 
- understøttelse af en række forskellige mødefora 
- praktisk organisering af større arrangementer internt og for interessenter og samarbejdspartnere 
- varetage kommunikation og koordinering i ledelsen og med interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter 
- administrativ support til rekruttering, journalisering og ajourføring af dokumenter og hjemmeside 
- understøtte fremdrift i kvalitetsarbejdet 
- ad hoc opgaver og opgaver relateret til uddannelsesreformen

Vi lægger vægt på, at du: 
- har en relevant uddannelse – og gerne relevant erfaring fra uddannelsessektoren  
- er god til skriftlig og mundtlig kommunikation 
- tager initiativ, er proaktiv og god til at arbejde selvstændigt 
- arbejder struktureret og kvalitetsbevidst 
- er imødekommende og bidrager positivt til fællesskabet

Vi kan tilbyde: 
- en spændende stilling, godt kontorfællesskab med andre ledelsespartnere, en uformel omgangstone og stor frihed i opgaveløsningen 

Om Social- og samfundsuddannelserne i VIA 
Social- og samfundsuddannelserne består af følgende videregående uddannelser: 
Socialrådgiveruddannelsen, Administrationsbacheloruddannelsen, Professionsbachelor i Skat, Sundhedsadministrativ koordinator, Kristendom, kultur og kommunikation samt Diakoni og socialpædagogik. Uddannelserne er fordelt på VIAs adresser i Herning, Holstebro, Randers, Viborg og Aarhus. Desuden udbydes to af uddannelserne som netudbud.  
 
Ansættelsesvilkår 
Ansættelsesstedet er Campus Aarhus Nord, Hedeager 2, 8200 Aarhus N. Du skal forvente mødeaktiviteter på alle VIAs adresser i Region Midt. Det er derfor en forudsætning, at du har kørekort og bil til rådighed.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst. Der er tale om et barselsvikariat på gennemsnitligt 37 timer ugentligt i perioden 1. december 2025 – 30. september 2026. 
 
Stillingen ønskes besat 1. december 2025. 
 
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesdekan Lene Mosegaard Søbjerg på telefon 87 55 17 51 eller mail lmos@via.dk for yderligere information.

Ansøgningsfrist 
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 19. oktober 2025 via vores elektroniske rekrutteringssystem. 

Ansættelsessamtaler 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. oktober 2025. 

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Vikariat
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse : 01-12-2025
Lokation: Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00