Vil du være med til at sikre, at nuværende og fremtidige ledere har de rette kompetencer til at udvikle forretning, strategi og organisation? Og har du erfaring fra den private sektor, en interesse i AI og data og måske også bæredygtig udvikling. Så er du måske vores nye kollega!
Vi ønsker at styrke vores fagmiljø, Forretnings- og organisationsudvikling, med en energisk og nysgerrig kollega. Du vil træde ind i et team med 11 undervisere, som underviser i projekt- og procesledelse, forretningsudvikling, strategisk markedsføring, kommunikation og ledelse. Vi har mange forskellige baggrunde, og arbejder i det daglige tæt sammen og i makkerpar på nogle af de fag, vi underviser i. Nu mangler vi dig i teamet.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
Vi søger en profil, der:
Vi tilbyder
Om VIA Efteruddannelse (EVU)
I VIA Efteruddannelse er vi optaget af at være en del af løsningen på aktuelle samfundsudfordringer, organisationers kompetencebehov og den enkeltes ønsker for fremtiden. Derfor arbejder vi med at skabe bæredygtige uddannelser og sikre gode karrieremuligheder gennem et helt arbejdsliv.
Vi arbejder med efter- og videreuddannelse på diplom- og akademiniveau, kurser, konferencer og skræddersyede forløb, som alle sammen tager udgangspunkt i og matcher behovet hos vores aftagere og samarbejdspartnere. Vi er organiseret i stærke fagmiljøer, der er målrettet forskellige faggrupper og sektorer, hvilket sikrer, at vi kan bidrage med kompetenceudvikling og viden, der kan omsættes til handling i praksis.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413
Vi er på udkig efter en person, som kan arbejde fuldtid 37 timer om ugen, men er også interesserede i kandidater til en kombinationsansættelse, hvor du er deltidsansat i VIA. Det vigtigste er, at du har den praktiske erfaring, vi har brug for.
Dit hovedarbejdssted er Campus Horsens, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Vi håber, at du kan starte den 12. januar 2026 eller snarest muligt derefter.
Vi ønsker en kollega, der er tryg ved at formidle viden - også online. Derfor modtager vi ikke kun en traditionel ansøgning, men opfordrer også til at uploade en kort video, hvor du præsenterer dig selv, og hvorfor du gerne vil være en del af vores team. Upload din video, ansøgning og CV senest den 9. november, hvor der er ansøgningsfrist.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. og 21. november i Horsens.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotte Langkilde på 87 55 19 06 eller LLAN@via.dk.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik