VIA University College, Kantinen på Campus Viborg søger pr. 1. juni, gerne før, en engageret og dygtig fagligt uddannet kok, cater eller ernæringsassistent, der brænder for at lave velsmagende mad af sæsonens bedste råvarer på et højt kvalitetsniveau.
Har du et bæredygtigt fokus, et økologisk mindset og sætter du en ære i at arbejde aktivt for at mindske madspild? Trives du bedst i et mindre team, med store muligheder for indflydelse og ansvar for opgaver? Er du motiveret for at arbejde mod et lidt grønnere køkken med en høj faglighed, velsmag og innovation? Elsker du at yde en god service og bringe godt humør med på arbejde, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden? - så er det måske dig vi søger som vores nye kollega.
Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer med udgangspunkt i de officielle kostråd. Vi arbejder målrettet for en mere bæredygtig kantinedrift, og vi har det økologiske spisemærke i sølv.
Arbejdstiden ligger hovedsageligt mellem kl. 6.45-14.30 med få weekend- og aftenvagter.
DINE OPGAVER
Du skal kunne arbejde i alle køkkenets funktioner; tilberedning af morgen- og frokostmenu, gæsteforplejning, varm, kold, bagning, grønt, syltning, fermentering og sandwich. Servicering og betjening af kunder samt rengøring og opvask er en selvfølgelig del af det daglige arbejde. VIA har 13 kantiner der arbejder sammen på tværs med en fælles strategi, hvorfor der årligt vil være praktikdage i andre af VIAs kantiner.
DINE KOMPETENCER OG KVALIFIKATIONER
VI TILBYDER
Vi fremmer et godt studiemiljø og støtter de studerendes trivsel. Kantinen tilbyder sund mad og en venlig og imødekommende atmosfære. VIA University College prioriterer fællesskab og levende campusmiljøer med fokus på de studerende.
I kantinen på Campus Viborg laver vi mad til studerende på otte uddannelser, gæster, kursister og medarbejdere samt studerende og medarbejdere fra Dania. I Teamet i køkkenet er vi i forvejen syv medarbejdere.
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelsessted er Campus Viborg, Prinsens Allé 2, 8800 Viborg.
ER DU INTERESSERET?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Ulla Gry Hjelmar Nielsen på mail: ulhn@via.dk eller på tlf. 87550794.
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 22. april 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 18. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2026.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik