Studenterstudievejleder til VIA Ernæring og sundhedsuddannelsen

Er du vores nye studenter-studievejleder?

VIA Ernæring og sundhedsuddannelsen søger ny studenter-studievejleder med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Som studenter-studievejleder er dine primære opgaver at vejlede via mail eller fysisk om:

  • Uddannelsens opbygning og indhold
  • Optagelse og adgangskrav
  • At være studerende
  • Studiemiljøet

Derudover er der nogle faste arbejdsopgaver, som bl.a.:

  • Deltage i u-days/åbent hus og holde uddannelsesoplæg
  • Deltage i studiepraktik i uge 43
  • Arrangere ”studerende for en dag”
  • Undervise vores 1. semester i ”at være studerende”, studieteknikker mv.
  • Ad hoc opgaver

Vejledningen via mail kan sagtens foregå hjemmefra via webmail og det forventes, at du af og til holder samtale med potentielle ansøgere på campus og viser dem rundt eller tager imod dem ifm. "studerende for en dag".

Der vil være en meget varierende arbejdsmængde i løbet af året. Gennemsnitligt er der tale om ca. 2 timer om ugen, som du primært selv tilrettelægger.

Vi forventer, at du er:

  • 2. eller 4. semesters-studerende på VIA Ernæring og sundhedsuddannelsen
  • meget selvstændig og initiativrig
  • brænder for uddannelsen
  • god til at formidle, fx via oplæg
  • grundig og velorienteret
  • fleksibel

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning som studentermedhjælper (kontor) sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S fællesoverenskomsten) og de særlige bestemmelser i Skatteministeriets cirkulære 01/08/2022 om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).  

Stillingen er på gennemsnitlig 2 timer ugentligt.  

Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus N.  

Vi håber, at du kan starte den 01.06.2026 eller snarest muligt derefter.     

Ansøgningsfristen er den 06.04.2006.  

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 16 og 17.   

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Martina Blunck Terp mabl@via.dk .

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Timelønnet
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Tiltrædelse : 01-06-2026
Lokation: Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00