Studentermedhjælper søges til VIA Design og Business – contentproduktion til Instagram

Brænder du for SoMe, har styr på nyeste trends og elsker at skabe visuelt content, der engagerer? Så er det her jobbet for dig.

Hos VIA Design og Business søger vi en studentermedhjælper 10 timer om ugen, som skal være med til at udvikle og drive vores Instagramprofil. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at skabe levende, inspirerende og relevant indhold, der viser studielivet, kreativiteten og mulighederne på vores uddannelser.

Om jobbet
Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektleder for brobygning, Camilla Moesgaard, som sætter den strategiske retning og sparrer med dig løbende.

Dine primære opgaver bliver at:
• Udvikle kreative idéer til content, der rammer vores målgruppe
• Producere indhold til Instagram – reels, billeder, stories og opslag
• Dække events og aktiviteter på campus
• Planlægge, publicere og sikre en fast rytme i opslagene
• Afrapportere og evaluere performance (fx reach og engagement)

Du får stor frihed til at eksperimentere og sætte dit eget præg på udtrykket – selvfølgelig i tråd med VIAs visuelle identitet og tone of voice.

Vi forestiller os, at du
• Har flair for SoMe – især Instagram
• Er kreativ, idérig og selvkørende
• Tager initiativ og arbejder struktureret
• Kan optage og redigere content (reels, billeder og stories)
• Forstår, hvordan man kommunikerer til unge målgrupper
• Er fleksibel og kan møde ind flere dage om ugen, når der skal skydes content

Det vigtigste er ikke din uddannelsesretning, men din energi, din forståelse for målgruppen og din evne til at skabe engagerende content.

Ansættelsesvilkår 
Den gennemsnitlige arbejdstid er 10 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset frem til den 30. juni 2026 – med mulighed for forlængelse.
Ansættelse sker som studentermedhjælper i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer (HK).
Hovedarbejdssted er Campus Herning, men der må også forventes aktiviteter på VIA Design og Business’ adresse i Aarhus.

Stillingen ønskes besat fra den 1. december eller hurtigst muligt derefter.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem senest tirsdag den 19. november.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 24. november på Campus Herning.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte projektleder for brobygning, Camilla Moesgaard, på 87550512 eller lamo@via.dk.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Projektansættelse
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Tiltrædelse : 01-12-2025
Lokation: Birk Centerpark 5, 7400, Herning, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00