Har du lyst til et studiejob, der nemt integreres i dit studieliv og med gode muligheder for at få overblik over relevant litteratur til dit eget studie. Så har du muligheden nu – biblioteket søger en studentermedhjælper med start hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2025
Dine opgaver
- håndtering af reserveringslister
- forsendelse og modtagelse af bøger til/fra andre VIA Biblioteker
- sætte hjemkomne bøger på plads
- hjælpe studerende i deres søgen efter litteratur. Derfor kan det være en fordel, at du selv er studerende på en professionshøjskole eller lign.
Du bliver medlem af et team på 4 studentermedhjælpere.
Dine kvalifikationer
- sans for systematik og orden er et krav
- du skal være fleksibel i forhold til arbejdstider
- du skal være god til at organisere dit arbejde og kunne arbejde selvstændigt
- du skal være servicemindet og omgængelig i forhold til både kolleger og brugerne af biblioteket
Derudover foretrækker vi, at du er i starten af dit studie, og vi ser gerne, at du selv er flittig biblioteksbruger.
Hvad skal du vide
- arbejdstiden er i gennemsnit på 7½ timer pr. uge
- din arbejdstid fordeles over 2-3 vagter i tidsrummet 8.30-16
- din arbejdstid tilrettelægges med hensyntagen til dit studie og varierer fra uge til uge
- Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og HK/STAT for studentermedhjælpere. Hovedarbejdssted er Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C.
Er du interesseret?
Stillingen skal ansøges via vores online rekrutteringssystem senest fredag den 30. august. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 36. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lene Nørskov Lange, LNLA@VIA.DK.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik