Projektleder søges til universitetsalliancen FilmEU i VIA University College

Er du klar til at tage styringen på et par spændende EU-alliance projekter under Erasmus+ og Horizon Europe? 

VIAs enhed for internationalisering, Global Engagement, som er en del af afdelingen Uddannelsesudvikling, søger en engageret og struktureret projektleder til at lede VIAs deltagelse i FilmEU og WIRE. Alliancens omdrejningspunkt er kreative uddannelser og forskning inden for den kreative industri med fokus på implementering af nye teknologier.

Læs mere om FilmEU: https://www.filmeu.eu/

Om jobbet

Med reference til VIAs styregruppe for FilmEU og leder af Global Engagement vil du være ansvarlig for den daglige ledelse i tæt samarbejde med de øvrige alliancepartnere. Du vil skulle organisere VIAs arbejdspakker og varetage den løbende fordeling af nye opgaver. Du vil selv skulle deltage aktivt i nogle af alliancens arbejdspakker og desuden have ansvaret for en studentermedhjælper og et AV-team (studerende).

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Overordnet daglig styring og projektledelse af alliancen FilmEU og WIRE
  • Sikring af fremdrift i alliancens opgaver
  • Budgethåndtering og operationelle beslutninger i samarbejde med de syv andre internationale FilmEU alliance projektledere
  • Organisering af VIAs arbejdspakketeams og løbende fordeling af opgaver
  • Faglig koordinering af en studentermedhjælper og et AV-team

Kompetencer

Vi søger en person der:

  • Har indgående erfaring med EU’s uddannelsesalliancer og strategisk udvikling og projektledelse. 
  • Har flere års indgående erfaring med internationalisering af videregående uddannelse og forskning
  • Har erfaring med komplekse styringsstrukturer, og betjening af styregrupper, projektledergrupper mm.
  • Er fleksibel og kan håndtere skiftende arbejdstider og forskelligartede opgaver
  • Er indstillet på rejseaktivitet og skiftende arbejdstider
  • Kan navigere i krydspresset mellem forskellige partnere, aktører og interessenter
  • Forstår at partnerskaber på tværs af lande og primært online møder kan kræve en ekstra indsats
  • Er flydende og professionel på engelsk i skrift og i tale

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Er ansvarsbevidst og formår at håndtere frihed under ansvar
  • Er meget struktureret, selvstændig og god til at skabe overblik
  • Formår at håndtere mange samtidige opgaver

Vi kan tilbyde:

  • en alsidig stilling i et dynamisk, rummeligt og kreativt miljø
  • en spændende, international arbejdsplads med nationale og internationale samarbejdspartnere

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.  

Afhængig af kvalifikationer og erfaring kan der blive tale om ansættelse som specialkonsulent. 

Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Det primære arbejdssted er VIA University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N. Der må desuden forventes aktiviteter på VIAs øvrige campusser i Region Midtjylland, særligt på VIAs uddannelse i Filmbyen i Aarhus C. 

Tiltrædelse d. 1. februar 2026 eller snarest derefter. 

Ansøgningsfristen er den  8. januar 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. januar. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af VIA Global Engagement Mads Hedelund, mhld@via.dk eller 87551112.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Fastansættelse
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse : 02-02-2026
Lokation: Hedeager 2 Adm, 8200, Aarhus N, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00