Vil du arbejde tæt på ledelsen og være med til at omsætte udviklingsinitiativer til konkret praksis på en professionshøjskole? Kan du skabe struktur, overblik og fremdrift i en alsidig hverdag – og samtidig bidrage til analyse, udvikling og implementering?
Vi søger en ledelsespartner der kan understøtte uddannelsesdekanen i både administrative og strategiske opgaver relateret til ledelse, udvikling og drift af sygeplejerskeuddannelsen, og som har lyst til at indgå som en central sparringspartner i en hverdag tæt på beslutningerne og med mulighed for at præge både opgaveløsninger og udviklingsindsatser,
VIA Sygeplejerskeuddannelsen er organiseret på 7 udbudssteder i Region Midtjylland og ledes af uddannelsesdekanen i samarbejde med 6 uddannelsesledere. Som ledelsespartner indgår du i krydsfeltet mellem strategi og praksis og samarbejder med uddannelsesdekanen, ledelsesgruppen og nøglemedarbejdere på tværs af organisationen.
Du får et tæt samarbejde med en kollega i tilsvarende funktion på uddannelsen og med partnere fra fællesadministrationen – både lokalt og centralt i VIA. Derudover bliver du en del af et kontorfællesskab med øvrige ledelsespartnere, hvilket skaber gode muligheder for faglig sparring og kollegialt fællesskab.
Arbejdsopgaver
Stillingen spænder over klassisk administrativ ledelsesunderstøttelse og udviklings- og procesopgaver. Som ledelsespartner for uddannelsesdekanen skal du skabe struktur og overblik i den daglige drift, samtidig med at du bidrager til at understøtte uddannelsens strategiske udvikling. Som tæt samarbejdspartner for uddannelsesdekanen arbejder du selvstændigt og analytisk med et stærkt blik for helheder, og sikrer fremdrift og sammenhæng mellem beslutninger og praksis i en kompleks uddannelsesorganisation.
De konkrete opgaver inkluderer bl.a. :
Kvalifikationer
Vi søger dig med stærke analytiske, organisatoriske og samarbejdskompetencer, som kan understøtte ledelsen i både drifts-, udviklings- og implementeringsopgaver.
Vi lægger særlig vægt på, at du;
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil referere til uddannelsesdekan Maria Dyhrberg Rasmussen.
Ansættelsesstedet er Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N. Du skal forvente mødeaktiviteter på alle VIA’s adresser i Region Midt. Det er derfor en fordel, du har kørekort og bil til rådighed.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentlig og ønskes besat pr. 1. august 2026. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdekan Maria Dyhrberg Rasmussen på telefon 8755 2066 eller mail MMMR@via.dk for yderligere information.
Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest søndag d. 31. maj 2026 via vores elektroniske rekrutteringssystem.
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag d. 8. juni 2026 og 2. samtale fredag d. 12. juni 2026.
Om VIA Sygeplejerskeuddannelse
VIA Sygeplejerskeuddannelsen er en væsentlig del af VIA University College, som er en af Danmarks største professionshøjskoler. Sygeplejerskeuddannelsen udbydes i Holstebro, Herning, Viborg, Randers, Aarhus, Horsens og Holstebro. Der er i alt indskrevet ca. 3000 studerende på sygeplejerskeuddannelsen og et årligt optag på 1013 studerende fordelt på 2 optag. Der er ansat ca. 180 medarbejdere.
VI er VIA
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser. 27.000 studerende og kursister om året på en bred vifte af forskellige efter- og videreuddannelsesforløb. 2.200 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.