Kantinemedarbejder med interesse for mad og service søges til VIA University College, Campus Herning

Brænder du for god mad, god service og en hverdag med mange forskellige opgaver? Trives du i et køkken, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok? Så er du måske vores nye kollega.

VIA University College, Campus i Herning søger en engageret kantinemedarbejder til den daglige drift af vores kantine. Stillingen er et 1-årigt vikariat med tiltrædelse 1. november 2026 eller gerne før.

Vi samarbejder tæt med vores kolleger i kantinen på VIA University College i Ikast, og derfor vil der efter behov kunne forekomme vagter i Ikast. Vi søger derfor en medarbejder, der er fleksibel og trives med at indgå i samarbejdet på tværs af de to lokationer.

Erfaring fra kantine, køkken, café eller lignende er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mad, service og mennesker. Vi lægger stor vægt på engagement, ansvarlighed og en positiv indstilling.

Hos os arbejder vi med fokus på velsmag, kvalitet, bæredygtighed og god service. Samtidig tager vi udgangspunkt i de officielle kostråd. Kantinen er en vigtig del af hverdagen på campus, og vi sætter en ære i at skabe gode måltidsoplevelser for vores studerende, medarbejdere og gæster hver dag.

DINE ARBEJDSOPGAVER

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Klargøring og tilberedning af morgenmad og frokost
  • Produktion af salater, sandwich og lettere retter
  • Gæsteforplejning
  • Opfyldning og anretning
  • Betjening og servicering af vores kunder
  • Opvask og rengøring
  • Bidrage til den daglige drift og øvrige praktiske opgaver i køkkenet


VI FORESTILLER OS, AT DU

  • Har erfaring fra kantine, køkken, café eller lignende. Dette er en fordel, men ikke et krav
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Har overblik og kan bevare roen i en travl hverdag
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Er serviceminded og møder andre med et smil
  • Bidrager positivt til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø
  • Har interesse for mad, kvalitet og bæredygtighed
  • Har lyst til at lære nyt og udvikle dig sammen med dine kolleger
  • Har kørekort (kategori B) og er indstillet på efter behov at tage vagter i vores kantine på VIA University College i Ikast
     

VI TILBYDER

  • En arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone
  • En afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver
  • Mulighed for indflydelse og ansvar i det daglige arbejde
  • Gode arbejdstider med få aften- og weekendopgaver
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er et 1-årigt vikariat med tiltrædelse 1. november 2026 eller gerne før. Arbejdstiden ligger primært på hverdage mellem kl. 6.45-14.30.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes afhængig af din uddannelsesbaggrund enten efter organisationsaftalen for køkkenmedhjælpere i staten mv. eller efter organisationsaftalen for kostfagligt uddannet personale (køkken).

Ansættelsessted er Kantinen på Campus Herning, Birk Centerpark 5, 7400 Herning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Malene Barslund på mobil 87550778.

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Tidsbegrænset
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse : 01-11-2026
Lokation: Birk Centerpark 5, 7400, Herning, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00