Er du optaget af at forske i tæt samspil med professionshøjskolernes uddannelser og med de professioner, vi uddanner til? Så kunne stillingen som docent på det specialpædagogiske felt være noget for dig.
Vi søger en højtkvalificeret medarbejder, som kommer til at spille en afgørende rolle i vores specialpædagogiske forskningsmiljø. Du vil få ansættelse i Forskningscenter for pædagogik og deltagelse, som er forankret under Forskningsområde for pædagogik og dannelse. Her vil du forske, projektlede, undervise og udvikle i tilknytning til vores specialpædagogiske miljø i både forskningscentret, på læreruddannelsen og på Professionsmasterddannelsen.
Forskningsfelt
I professionshøjskolesektoren foregår forskning i tæt samspil med uddannelser og praksis. Hos os er det især pædagoguddannelsen, læreruddannelsen, efter- og videreuddannelserne og professionsmastereuddannelserne i relation til de pædagogiske praksisfelter, som vi både forsker med og producerer forskning til. Disse samarbejder skærper vores blik for mødet mellem forskning, praksis og uddannelse og medvirker til at kvalificere forskning og formidling heraf, så vores viden bringes i spil i de forskellige arenaer.
I centrets forskningsmiljøer har vi særligt fokus på pædagogik i relation til deltagelsesbegrebet. Deltagelse handler om at være med og er et centralt ideal i pædagogisk praksis. Vores forskning undersøger idealets møde med hverdagen i pædagogiske sammenhænge som dagtilbud, i skolerne, i klubber, på bosteder, på gaden, i psykiatrien mv. Gennem vores arbejde bidrager vi til den stadigt aktuelle diskussion om, hvad god pædagogik er i det samfund, vi lever i.
Vi ser derfor også det specialpædagogiske felt i relation til deltagelse og deltagelsesmuligheder i de fællesskaber og institutioner, som det enkelte individ indgår i. Vi er særligt optaget af de dilemmaer, der opstår i mødet mellem individuelle forudsætninger og de rammer, som pædagogisk praksis er organiseret inden for.
Når fokus er på det specialpædagogiske felt, forsker vi blandt andet i:
Som docent på området får du en afgørende rolle i at videreudvikle forskningsfeltet og du får ansvar for:
Udover din nøglefunktion i centret skal du bidrage til samspillet mellem forskning og uddannelser inden for såvel grunduddannelser som efter- og videreuddannelse samt varetage relevante undervisningsopgaver. Det er fx på VIAs professionsmasteruddannelser, på læreruddannelsen eller det kan være vejledningsopgaver for ph.d.-studerende. Stillingen indebærer ikke personaleledelse, så for at lykkes med at indfri de strategiske ambitioner, skal du kunne indgå i tætte og konstruktive samarbejder med centrets andre medarbejdere, andre forskningsledere og uddannelsesledere i såvel lærer- som pædagoguddannelsen. Ligesom det eksterne samarbejde med fonde, andre videninstitutioner - nationalt og internationalt er del af din opgavevaretagelse.
Hvem er du?
Ansøgeren forventes at have erfaring indenfor forskningscentrets fagfelt i form af:
Arbejdssted
Hovedarbejdssted vil være på et af VIAs campusser i Midtjylland.
Ansøgning og bilag
Ønsker du at søge stillingen vedhæft følgende materialer til din ansøgning:
Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413
Stillingen er tidsbegrænset i 6 år med mulighed for forlængelse og mulighed for tilbagegangsstilling som lektor.
Ansættelse forudsætter positiv docentbedømmelse.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik