Bliv studentermedhjælper i VIAs brobygningsteam

Trives du i et studiejob med mange forskellige opgaver og høj grad af fleksibilitet? Er du nysgerrig på unges uddannelsesvalg? Så er det dig, vi leder efter! 

Som studentermedhjælper i VIAs brobygningsteam får du mulighed for at være med til at øge kendskabet og rekrutteringen til professionsbacheloruddannelserne, som fx lærer, sygeplejerske og bygningskonstruktør i Region Midtjylland. 

Brobygningsteamet er en del af VIAs kommunikationsafdeling og består af 9 kompetente og engagerede medarbejdere. Vi har et uformelt og godt arbejdsmiljø præget af både humor og professionalisme. Vi er dedikerede i forhold til at bidrage til at øge og styrke rekrutteringen af studerende til VIAs uddannelser og vi går langt for at hjælpe hinanden. 

Dine arbejdsopgaver

  • Tekstgennemgang og korrekturlæsning af kortere tekster
  • Hjemmesideredigering
  • Opsætte spørgeskemaer til evaluering
  • Ajourføring af centrale arbejdsdokumenter i bl.a. Excel
  • Praktiske opgaver, fx at pakke materialer og roll ups til arrangementer
  • Almindeligt kontorarbejde, f.eks. lave navneskilte og printe
  • Praktisk hjælp ifm. fx undervisningsdage på gymnasier og andre brobygningsarrangementer
  • Diverse ad hoc-opgaver

Hvem er du?
Du er en dygtig relationsskaber, der kan arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver, der både kan være af praktisk karakter og udviklingsorienterede. Din uddannelsesmæssige retning er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse, og vi ser gerne, at du har mindst 2 år tilbage af dit studie. Der vil ikke være specifikke krav til dine erfaringer, da vi nok skal sørge for, at du får en grundig oplæring, men hvis du tidligere har arbejdet med områder som datahåndtering, CMS-systemer, videoredigering eller har haft et job med kundekontakt, må du meget gerne skrive det i din ansøgning.

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer (HK) med indplacering som studentermedhjælper.

Stillingen er på mellem 6 og 8 timer om ugen med mulighed for mere i travle perioder. 

Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.   

Vi håber, at du kan starte den 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter. 

Ansøgningsfristen er den 14. januar 2026.  

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 19. januar og/eller onsdag den 21. januar.   

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Anne Kathrine Bay Vestergaard på mail: akbm@via.dk eller på telefon: 8755 4238.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Timelønnet
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Tiltrædelse : 02-02-2026
Lokation: Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00