Barselsvikariat: Teamleder for informationssikkerhed

Vil du være med til at styrke VIAs sikkerhedskultur? Har du erfaring med informations- og cybersikkerhed?

Vi søger en dygtig teamleder for informationssikkerhed til et 8 måneders barselsvikariat fra august 2026 til og med marts 2027. Du bliver teamleder for informationssikkerhedsteamet, der er en del af afdelingen IT og digitalisering. Teamet består af en teamleder, som går på barsel, en informationssikkerhedskonsulent og en databeskyttelsesrådgiver. Derudover vil du komme til at samarbejde med specialister på tværs af IT og digitalisering og VIAs organisation. 

Vi er ambitiøse og arbejder målrettet med compliance og IT-sikkerhed. I rollen som teamleder får du det faglige og personalemæssige ansvar for informationssikkerhedsteamet og en central opgave i at sikre fremdrift, sammenhæng og kvalitet i VIAs samlede informationssikkerhedsarbejde.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Koordinering, prioritering og kvalitetssikring af opgaver i informationssikkerhedsteamet samt personaleledelse af teamets medarbejdere. 
  • Videreudvikling af VIAs ISMS efter ISO 27001/2. 
  • Kvalitetssikring af VIAs informationssikkerhedsarbejde og herunder compliance – primært med ISO 27001/2 og CIS 18.
  • Implementering og videreudvikling af VIAs informationssikkerhedspolitik, -retningslinjer og -procedurer.
  • Planlægning og gennemførelse af interne tilsyn og kontroller.
  • Implementering af tiltag til styrkelse af sikkerhedsarkitekturen.
  • Koordinering og opfølgning på risikovurderinger samt dokumentation af risici og sikkerhedsforanstaltninger.
  • Vurdering af trusler og sårbarheder.
  • Ledelsesafrapportering – herunder udarbejdelse af rapporter og sagsfremstillinger til forskellige møde- og beslutningsfora.
  • Rådgivning om informationssikkerhed og IT-sikkerhed, risici og foranstaltninger.

Dine kompetencer 

Vores forventninger er, at du: 

  • har indsigt i standarder på området såsom ISO 27001/2 eller CIS 18 og har erfaring med det compliancearbejde, som standarder medfører.
  • har en relevant IT-faglig baggrund eller uddannelse.
  • har erfaring med informationssikkerhedsarbejde og/eller IT-sikkerhed.
  • har erfaring med koordinering og procesledelse – herunder sikring af fremdrift og resultater i opgaver og projekter.
  • har ledelseserfaring.

Derudover forventer vi, at du:

  • arbejder struktureret og er god til at skabe overblik.
  • har evnen til at håndtere flere opgaver sideløbende og formår at overholde deadlines.
  • kan analysere sikkerhedsproblemstillinger, vurdere risici og bidrage til anbefalinger om passende sikkerhedsforanstaltninger.
  • er god til at samarbejde og gå i dialog på tværs af fagligheder og niveauer i organisationen.

Vi tilbyder:

  • et spændende og meningsfuldt arbejde i et inspirerende og udviklende arbejdsfællesskab.
  • god balance og fleksibilitet mellem arbejds- og privatliv.
  • dygtige kolleger med høj faglighed indenfor IT og informationssikkerhed.
  • et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø med gode personalegoder og velfungerende fysiske rammer på vores campus i Aarhus Nord. 

Vi glæder os til at tage imod dig i afdelingen og teamet. Her vil du opleve en god og uformel tone, hvor humor og godt humør er yderst værdsat. 

Om VIA IT

VIA IT fungerer dels som IT-afdeling for VIA University College, dels som IT-afdeling for DMJX samt en række ungdoms- og erhvervsuddannelser i Midt- og Nordjylland. Samlet set servicerer vi ca. 60.000 brugere fordelt på 45 adresser. Der er ca. 85 personer i VIA IT. 

VIA IT består af 6 enheder, og leverer en bred vifte af pædagogiske og tekniske IT-ydelser samt service og support, informationssikkerhed og projektledelse af større IT-, digitaliserings- og forandringsprojekter. 

Ansættelsesvilkår 

Stillingen ønskes besat pr. 11. august.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til Aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område​​​​​

Din arbejdsplads vil være hos VIA University College, Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.

Stillingen er uden højeste arbejdstid. 

Du må forvente, at der kan forekomme arbejdsdage på andre af VIAs adresser. Derfor skal du være i besiddelse af kørekort samt være villig til at bruge egen bil.

Er du interesseret?

Så ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Din ansøgning skal indeholde dokumentation for dine erfaringer, IT-kendskab samt uddannelsesbaggrund.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for informationssikkerhed Cecilie Papuga på tlf. 87550126 eller e-mail cesp@via.dk, alternativt IT og digitaliseringschef Mads Konge Nielsen på tlf. 87551215 eller e-mail mk@via.dk.

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest søndag den 14. juni 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 25. 

Tiltrædelse forventeligt den 11. august.

Vi er VIA  

VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Tidsbegrænset
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse : 11-08-2026
Lokation: Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00