Barselsvikar: Studievejleder og studiekoordinator på VIA Professionsbacheloruddannelsen i civilsamfundsudvikling: Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)

Har du lyst til at gøre en forskel for studerende – og samtidig tage ansvar for vigtige administrative opgaver i et dynamisk og engageret uddannelsesmiljø? Så er du måske vores nye barselsvikar som studievejleder og studiekoordinator på 3K-uddannelsen

Om stillingen
Som studievejleder og studiekoordinator bliver du en central støtte for både studerende og kolleger. Du får en vigtig rolle i at vejlede, støtte og motivere vores studerende gennem hele deres uddannelsesforløb – fra studiestart til dimission. Samtidig bliver du en nøgleperson i koordineringen og administrationen af uddannelsens daglige drift og udvikling.

Om uddannelsen
På 3K uddanner vi vores studerende til at varetage drift- og udviklingsopgaver i civilsamfundet. Vi er en lille professionsbacheloruddannelse med ca. 65 studerende og seks medarbejdere. 

Dine primære opgaver vil være:

  • at yde SPS-vejledning til studerende med et særligt støttebehov
  • at vejlede studerende om studieforløb, trivsel, rekruttering, frafald, orlov m.m.
  • at være en nærværende sparringspartner for studerende, der har brug for støtte, råd eller hjælp til at navigere i studielivet.
  • at bistå underviserne i tilrettelæggelsen af og trivslen i studiegrupperne
  • at være bindeled mellem VIAs studieservice og 3K-uddannelsen, herunder administration af VIAs digitale platforme.
  • at varetage rekrutteringsindsatser i forbindelse med åbent hus-arrangementer, U-days og besøg på ungdomsuddannelser m.m.
  • at koordinere praktikker i samarbejde med uddannelsesleder og studieadministration, herunder kontakt til praktiksteder og håndtering af praktikportalen.
  • at koordinere eksamener, herunder kontakt til censorer, planlægning af reeksamener og udarbejdelse af eksamensplaner.
  • at være tovholder på 3K’s studenterforeninger og bidrage til et levende studiemiljø.
  • at udvikle, gennemføre og analysere skriftlige semesterevalueringer.
  • at varetage ledelsesunderstøttende opgaver såsom udarbejde dagsordener og føre referat til vores månedlige teammøder
  • at løse diverse ad hoc-opgaver inden for rammerne af stillingen.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelsesbaggrund, fx professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation, offentlig administration eller lignende.
  • trives med at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre – og kan holde overblikket i en alsidig hverdag.
  • er reflekterende, analytisk og god til at skabe struktur.
  • er imødekommende, ansvarsbevidst og har en naturlig lyst til at hjælpe andre.
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og bidrager til et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • en spændende og meningsfuld stilling, hvor du gør en forskel for studerende hver dag.
  • varierede og udfordrende opgaver med stor selvstændighed.
  • et tæt samarbejde i et mindre team, hvor vi løfter i flok, hjælper hinanden på vej, hylder fleksibilitet og brænder for vores uddannelse

Ansættelsesvilkår
Løn og vilkår efter gældende overenskomst med staten.
Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 32 timer/ugen i perioden 1. december 2025 til 14. november 2026.
Frem til og med juni 2026 har uddannelsen til huse på Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. Fra sommeren 2026 flytter vi lokation til Ceresbyen i Aarhus C.

Vil du vide mere?
Kontakt uddannelsesleder Sif Egede Kristiansen på mail: asea@via.dk
 
Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem senest d. 20. oktober 2025.
Samtaler forventes afholdt 28. oktober 2025. 
Stillingen ønskes besat 1. december 2025 eller snarest derefter.

 

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Vikariat
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Tiltrædelse : 01-12-2025
Lokation: Lyseng Allé 15, 8270, Højbjerg, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00