Har du lyst til at være med til at uddanne og danne fremtidens professionelle sygeplejersker?
Har du modet til at gribe chancen og prøve mulighederne i en organisation, hvor du kan være med til at tage ansvar, flytte grænser og lære sammen med andre dygtige professionsuddannere?
Vil du udfolde dit engagement med afsæt i vores værdier som afspejles i ”VIA’s signaturer for professionsuddannelser vi er stolte af” og i vores pædagogiske profil?
Trives du ved at arbejde med pædagogik og didaktik og samarbejde tæt med både studerende, teoretiske og kliniske samarbejdspartnere?
Så læs videre, for så kan dette være stillingen for dig.
VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, søger en adjunkt/lektor med virkning fra d. 1. december 2025 eller efter aftale.
Om os
VIA Sygeplejerskeuddannelsen har ca. 1100 studerende og er den største sygeplejerskeuddannelse vest for Storebælt. I Aarhus optager vi årligt ca. 330 nye sygeplejestuderende. Vi er geografisk placeret på Campus Aarhus N og er en af fem sundhedsuddannelser på campus.
Vi er en del af VIA University College og arbejder tæt sammen på tværs af de 6 udbudssteder i VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Vi har ensartede semesterbeskrivelser, prøvekriterier og udvalgte undervisningsforløb. Vi er optaget af at styrke de studerendes læring gennem bl.a. praksisrelatering, målrettet didaktik, digitale redskaber og forskellige former for vejledning og feedback.
Vi er ca. 45 undervisere, to ledere samt tre administrative medarbejdere som glæder os til at få dig som kollega.
Om stillingen
Vi søger en underviser med en sygeplejefaglig profil, som kan tage opgaver, hvor der er behov for det, inden for en bred vifte af undervisning og vejledningsopgaver, herunder er de væsentligste:
-planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsaktiviteter og vejledningsforløb samt eksamination i den teoretiske og kliniske del af uddannelsen.
-deltage aktivt i udvikling og afvikling af uddannelsesaktiviteter i samarbejde med kolleger på sygeplejerskeuddannelsen, vores samarbejdspartnere på de kliniske undervisningssteder samt studerende.
-indgå i tværfaglige undervisningsteams, der sikrer høj grad af tværfaglighed, koordinering og kvalitet i uddannelsen.
Om dig
Vi lægger vægt på at du:
-ser værdien i at arbejde med unge mennesker.
-har pædagogiske evner og interesse, indsigt i eller erfaring med undervisning, og at du kan facilitere læring for de studerende.
-er en god formidler, der evner at gøre det komplekse, sundhedsfaglige område forståeligt og relevant med fokus på, hvordan viden kan omsættes til professionel sygeplejefaglig praksis.
-er god til at samarbejde, og har organisatorisk forståelse.
-har flair for det digitale, og har lyst til at anvende e-læringselementer til at understøtte den faglige didaktik og de studerendes læring.
-er uddannet sygeplejerske, har praksiserfaring fra professionen, og er optaget af den udvikling der sker i sundhedsvæsenet.
-har lyst og evner for udvikling.
-har en relevant videreuddannelse på kandidat-, master- eller ph.d. niveau.
Vi tilbyder:
En spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst og foranderligt uddannelsesmiljø.
Et godt socialt og fagligt miljø med gode kollegiale relationer, hvor vi har fokus på trivsel og både udfordrer og hjælper hinanden.
Introduktion til din nye stilling, hvor du bl.a. får en erfaren kollega som mentor.
Hvis du ansættes som adjunkt, vil du skulle kvalificere dig til at blive godkendt som lektor, og du vil få tilknyttet en adjunktvejleder.
Desuden hoster VIA Sygeplejerskeuddannelsen et online-baseret uddannelsestilbud i Viborg, som der er mulighed for at blive tilknyttet som underviser.
Du kan finde information om:
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus på: www.via.dk/sygeplejerskeiaarhus
Campus Aarhus N på: http://www.via.dk/aarhusn/Sider/campusaarhusn.aspx
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et adjunktforløb.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Hovedarbejdsstedet er Campus Aarhus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Ansøgningsfristen er d. 8. oktober 2025
Ansættelsessamtaler forventes afviklet primo uge 43.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesledelsen, Pernille Bak Skouenborg på tlf. 8755 2025, mail pebs@via.dk
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik