Adjunkt/lektor til VIA University College, Sygeplejer-skeuddannelsen Viborg – vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker?

Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg søger en adjunkt/lektor til en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. december 2025.

Sygeplejerskeuddannelsen Viborg optager 160 sygeplejestuderende om året.

  • 70 studerende på vores online sygeplejerskeuddannelse
  • 70 studerende på vores campus sygeplejerskeuddannelse
  • 20 studerende på det særligt tilrettelagte forløb for uddannede social- og sundhedsassistenter  
  • Dertil har vi hvert efterår et internationalt semester med 20 internationale studerende

På Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg bliver du en del af et dynamisk og professionelt fællesskab med engagerede og ambitiøse kollegaer. Vi samarbejder i teams og alle undervisere varetager undervisning på uddannelsens tre spor:

Dine primære opgaver

  • Udvikling, planlægning og gennemførelse af undervisningsaktiviteter, herunder vejledning og eksamination i den teoretiske og den kliniske del af uddannelsen
  • Opgaverne vil være knyttet til grunduddannelsen. 
  • Deltagelse i udvikling og koordinering af uddannelsens tilrettelæggelse, samt evaluering og kvalitetssikring i samarbejde med kolleger i teams
  • Mulighed for deltagelse i udviklingsaktiviteter i forbindelse med det kommende reformarbejde

Dine kompetencer
Vi forventer, at du har en sygeplejerskeuddannelse som grunduddannelse, samt en relevant videreuddannelse på kandidat-, master- eller ph.d. niveau

Vi lægger vægt på, at du 

  • har undervisnings- og vejledererfaring, og gerne pædagogiske kvalifikationer til at tilrettelægge undervisning for campus og online sygeplejestuderende
  • har erfaring med undervisning i simulationslaboratorium 
  • har lyst til at varetage undervisning på det internationale semester
  • har interesse for professionsrettet undervisning og besidder en innovativ og bæredygtig tilgang til sygeplejeprofessionens udvikling
  • er it-kyndig på avanceret brugerniveau og kan anvende it i undervisningen, samt har interesse for it-pædagogik og e-didaktik. 
  • vil indgå i udvikling af studiemiljø på uddannelsen og campus Viborg 
  • arbejder ansvarsfuldt og er god til at disponere din indsats ift. de mangeartede opgaver og relationer du indgår i som underviser, og som teammedlem

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en engageret og ambitiøs uddannelse, hvor der er fokus på nytænkning og udvikling
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde og undervisernes trivsel prioriteres højt i hverdagen
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Muligheder for tværfagligt samarbejde på campus og i VIA
  • Introduktion til din nye jobfunktion og tæt samarbejde med kollegaer

Ansættelsesvilkår 
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.  

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.

Link til stillingsstrukturen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413 

Stillingen er på 37 timer om ugen.  

Dit hovedarbejdssted er Campus Viborg , men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.   

Vi håber, at du kan starte den 1. december eller snarest muligt derefter. 
Ansøgningsfristen er den fredag den 17. oktober 2025 kl. 10.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 27. oktober 2025. 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Adler på telefon 87 55 22 16 eller mail mead@via.dk. 

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab. 

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/  

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Fastansættelse
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse : 01-12-2025
Lokation: Prinsens Allé 2, 8800, Viborg, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00