Adjunkt/lektor til Efter og Videreuddannelse på sundhedsområdet

VIA Efter- og Videreuddannelse, Sundhed søger en adjunkt eller lektor med stærke kompetencer inden for pædagogik, læring, vejledning og professionsudvikling.

Vi søger en engageret underviser, som kan bidrage til udviklingen af fremtidens sundhedsprofessionelle gennem undervisning, uddannelsesudvikling og kompetenceudvikling. Du skal have lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem sundhedsfaglig praksis, pædagogik og professionslæring.

Stillingen omfatter undervisning på specialuddannelsen for sundhedsplejersker samt udvikling og gennemførelse af diplommoduler og øvrige efter- og videreuddannelsesforløb på sundhedsområdet.

Dine opgaver

  • Undervisning på specialuddannelsen for sundhedsplejersker inden for læring, vejledning, kommunikation, professionel udvikling og tværprofessionelt samarbejde.
  • Undervisning på den sundhedsfaglige diplomuddannelse, særligt på pædagogiske og uddannelsesrettede moduler.
  • Planlægning, koordinering og udvikling af undervisningsforløb, læringsaktiviteter og eksaminer.
  • Vejledning af studerende, herunder projektvejledning og eksamination.
  • Udvikling af efter- og videreuddannelsestilbud til kommuner, regioner og andre samarbejdspartnere.
  • Deltagelse i udviklings- og forskningsaktiviteter med relevans for professionsuddannelse og kompetenceudvikling.

Din faglige profil

Vi søger særligt en kollega, der:

  • Har indgående viden om læring, motivation, trivsel og udviklingsprocesser.
  • Har stærke didaktiske kompetencer og erfaring med udvikling af uddannelse og undervisning.
  • Har erfaring med facilitation af læringsprocesser for voksne og professionelle.
  • Har kompetencer inden for vejledning, feedback og vurdering af studerendes læringsudbytte.
  • Kan omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden til praksisnær undervisning.
  • Har interesse for sundhedsfaglige professioners udvikling og læring i praksis.

Kvalifikationskrav

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant professionsbacheloruddannelse inden for sundheds- eller velfærdsområdet.
  • Har kandidat- eller masteruddannelse inden for pædagogisk psykologi, læring eller pædagogik.
  • Har erfaring med undervisning, vejledning og formidling.
  • Har interesse for udvikling af efter- og videreuddannelse.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i tværfaglige uddannelsesmiljøer.

Erfaring med undervisning på professionshøjskole, diplomuddannelse eller specialuddannelse vil være en fordel.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er en dygtig og engagerende formidler.
  • Kan skabe motiverende læringsmiljøer.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Trives med både udviklingsopgaver og driftsopgaver.
  • Bidrager aktivt til samarbejde og fælles opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår 
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.  

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.

Link til stillingsstrukturen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413 

Stillingen er på 37 timer om ugen.  

Dit hovedarbejdssted er VIA Campus Aarhus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.   

Ansættelse senest den 1. december 2026. 

Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2026. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtale i uge 44.  

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte;
Elisabeth Flindt, chef for efter- og videreuddannelse Sundhed, elif@via.dk eller 8755 1912

Om VIA Efter- og videreuddannelse

I VIA Efter- og videreuddannelse er vi optaget af at være en del af løsningen på aktuelle samfundsudfordringer, organisationers kompetencebehov og den enkeltes ønsker for fremtiden. Derfor arbejder vi med at skabe bæredygtige uddannelser og sikre gode karrieremuligheder gennem et helt arbejdsliv.

 Vores aktiviteter spænder over videreuddannelse på diplom- og akademiniveau, kurser, konferencer og skræddersyede forløb, der alle tager udgangspunkt i og matcher behovet hos vores aftagere og samarbejdspartnere. Vi er organiseret i stærke fagmiljøer, der er målrettet forskellige faggrupper og sektorer. Det sikrer, at vi kan tilbyde kompetenceudvikling og viden, der kan omsættes direkte til handling i praksis.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab. 

Læs mere om VIA University College på www.via.dk 

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Fastansættelse
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse : 01-12-2026
Lokation: Hedeager, 2, 8200, Aarhus, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00