Adjunkt/lektor med særligt fokus på cybersikkerhed og distribuerede systemer til softwareingeniøruddannelsen

Cybersikkerhed og distribuerede systemer er ikke længere nicheområder. De udgør fundamentet for det digitale samfund. Fra kritisk infrastruktur og cloud-platforme til software, der skalerer globalt, er behovet for robuste, sikre og velarkitekterede systemer større end nogensinde.

På softwareingeniøruddannelsen uddanner vi studerende til netop denne virkelighed. Vi søger derfor en adjunkt eller lektor, der brænder for cybersikkerhed og distribuerede systemer og som har lyst til at omsætte sin faglighed til undervisning, der kombinerer teori, praksis og virkelighedsnære problemstillinger.

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor software, grundfaglighed og ingeniørdisciplin går hånd i hånd, og hvor undervisning, udvikling og samarbejde med erhvervslivet er tæt forbundet.

Softwareingeniøruddannelsen på VIA University College i Horsens er en diplomingeniøruddannelse, der indledningsvist er opbygget omkring fire grundfagsbaserede semestre. Herefter følger et femte semester i ingeniørpraktik hos en virksomhed. På de afsluttende sjette og syvende semestre kan de studerende vælge at specialisere sig, og uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. 

Vi er knap 30 fuldtidsansatte adjunkter og lektorer og tilbyder et internationalt og fagligt stærkt læringsmiljø på VIA University Colleges campus i Horsens. Uddannelsen udbydes også som fjernbaseret trainee-udgave samt i Viborg med mulighed for specialisering inden for spiludvikling.

Softwareingeniøruddannelsen udbydes både på dansk og engelsk. 

Vi forventer, at vores kommende kollega: 

  • Arbejder analytisk, struktureret og engageret
  • Trives i et internationalt studiemiljø med unge studerende
  • Kommunikerer flydende på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt
  • Indgår naturligt i konstruktivt samarbejde med kolleger
  • Har stærke formidlings- og kommunikationsevner
  • Er uddannet softwareingeniør, datalog eller har en tilsvarende relevant uddannelse
  • Behersker objektorienteret programmering, fx i Java, C# eller Python
  • Har erfaring med cybersikkerhed samt distribuerede systemer

Vi kan tilbyde vores kommende kollega: 

  • En spændende og alsidig arbejdsdag i tæt samarbejde med kolleger og studerende
  • Stor indflydelse på den faglige udvikling og planlægning af softwareingeniøruddannelsen
  • Mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter i et af VIA University Colleges forskningscentre
  • En pædagogisk adjunktuddannelse for dig, der endnu ikke er lektorbedømt
  • Et uformelt arbejdsklima med indbygget fleksibilitet i arbejdsdagen
  • Gode udviklingsmuligheder, herunder efter- og videreuddannelse

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten og stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen. 
https://cirkulaere.medst.dk/media/1230/040-21.pdf 

Dit hovedarbejdssted er Campus Horsens, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland, herunder Aarhus og Viborg. 

Vi håber, at du kan starte den 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter. 

Ansøgningsfristen er den 16. januar 2026.  

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.    

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Helle Bloch på hblo@via.dk eller 87554446.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Fastansættelse
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse : 01-03-2026
Lokation: Banegårdsgade 2, 8700, Horsens, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00