Adjunkt/lektor med konsulentfunktioner inden for logopædi samt sprogpædagogik søges til Efter- og videreuddannelsen, VIA University College

Vi leder efter dig, der motiveres af at være med til at uddanne fremtidens logopæder med høj kvalitet. Dig, der har stor viden og praksiserfaring fra området.

Herudover skal du bidrage til at efteruddanne pædagoger m.fl. til at kunne arbejde med kvalitet i læringsmiljøer ift. børns sproglige udvikling med et sprogpædagogisk afsæt. Det er dermed en forventning, at du har en bred faglig profil.

I Efter- og videreuddannelsen oplever vi en stor interesse og udvikling på disse to fagfelter og du vil således skulle bidrage til at udvikle den forsatte kvalitet samt videreudvikling af områderne. 

Om VIA Efter- og videreuddannelse

I VIA Efter- og videreuddannelse er vi optaget af at være en del af løsningen på aktuelle samfundsudfordringer, organisationers kompetencebehov og den enkeltes ønsker for fremtiden. Derfor arbejder vi med at skabe bæredygtige uddannelser og sikre gode karrieremuligheder gennem et helt arbejdsliv.

Vi arbejder med videreuddannelse på diplom- og akademi niveau, kurser, konferencer og skræddersyede forløb, som alle sammen tager udgangspunkt i og matcher behovet hos vores aftagere og samarbejdspartnere. Vi er organiseret i stærke fagmiljøer, der er målrettet forskellige faggrupper og sektorer, hvilket sikrer, at vi kan bidrage med kompetenceudvikling og viden, der kan omsættes til handling i praksis.

Vi kan tilbyde en fleksibel hverdag med stor egen indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver.  Hos os bliver du en del af inspirerende og udviklende fagmiljøer i en organisation, hvis speciale er efter- og videreuddannelse i tæt samarbejde med praksis. 

Pædagogik og opvækst i VIA Efter- og videreuddannelse (EVU)

Stillingen er placeret i EVU-fagmiljøet pædagogik og opvækst. Fagmiljøet består af højt kvalificerede lektorer og adjunkter med både generiske og specialiserede fagligheder, og som alle har et solidt kendskab til professionen. I dag er der 8 lektorer og 3 adjunkter ansat.

I fagmiljøet er vi optaget af at bidrage til at udvikle pædagogprofessionen i takt og samspil med de (samfunds)udfordringer, der er. Vi gør os tillige umage for at udvikle vores samarbejder om forløb sådan, at det vi gør, er med høj faglig kvalitet og er ikke mindst både praksis- og arbejdspladsnært.

Vi løser mange spændende og varierede skræddersyede kompetenceudviklingsopgaver i tæt samarbejde med vores kommuner i Region Midtjylland. Vi underviser også på det åbne udbud på den pædagogiske diplomuddannelse. Herudover løser vi større sektorprojekter i samarbejde med vores UC-kollegaer, og vi indgår i nationale projekter i flere forskellige typer af samarbejder.

Der er højt til loftet, og man har stor indflydelse på eget arbejdsliv, den interne koordination og udvikling af aktiviteter i tæt samarbejde med kolleger og ledelse. 

Vi tager afsæt i og værdsætter en kombination af høj grad af ansvarlighed, foretagsomhed, godt kollegaskab samt stærke samarbejdsrelationer - både internt og eksternt.

Om stillingen:

Du vil blive hovedansvarlig og gennemgående underviser på den pædagogiske diplomretning LOGOPÆDI.

Dine opgaver og ansvarsområder vil herudover især bestå af en bred palette af kompetenceudviklingsopgaver i vores mange skræddersyede forløb til kommuner, institutioner mv. Dette kan være med diplommoduler, på fagspecifikke kurser, kortere kursusforløb, afvikling og tilrettelæggelse af konferencer, temadage, sparring og observationer mv.

 

Stillingen kræver, at du trives i forskellige typer af kontekster, trives i forløb med en ”kunde” i den anden ende og at du vil kunne undervise både små og store grupper/forsamlinger. 

Vi forventer således, at du udover din dybe faglighed, har en stærk profil inden for konsulentarbejdets metoder og didaktik, og formår at sætte disse i spil til gavn for praksis.

 

Det er tillige en forventning, at du kan indgå i mange forskellige typer af samarbejdsrelationer samt har et drive for og aktivt bidrager til at hjemtage nye opgaver i samspil med de behov, omverdenen har. 

 

Stillingen fordrer at du trives i både forpligtende samarbejder og kan arbejde alene. At du trives i en dagligdag, der består af mange forskellige opgavetyper.

Det forventes, at du med din fagliglighed, bidrager (pro-)aktivt til at udvikle vores tilbud til professionen - at du er foretagsom. 

Vi er optaget, af at bidrage til at løse de samfundsudfordringer der er, og derfor vil en forventning være, at du kan og vil udvikle dig i takt med dette, hvilket også betyder, at du skal kunne indtage nye faglige områder.

Du vil blive en del af det samlede pædagogik og opvækst, og med en tilknyt til KOMPAS Kompetence- og videnscenter for pædagogisk arbejde med sprog | VIA

Dine opgaver vil variere over tid og omfatter:

  • Undervisning på vores pædagogiske diplomuddannelser (PD) i PD-retningerne:
    • Logopædi
    • Børns sprog

Undervisning på PD er på bachelor niveau. Deltagerne på PD vil ofte have forskellige faglige baggrunde.

  • Underviser- og konsulentopgaver, som er skabt i tæt samarbejde med vores aftagere – dette i form af f.eks. kurser, temadage/konferencer, fyraftensoplæg, webinar/online forløb, faglig sparringer i praksis, observationer i praksis, udviklingsprojekter mv.
  • Udvikling af efter- og videreuddannelse inden for det logopædiske samt børns sprog.
  • Koordinationsopgaver
  • Deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter samt bidrage til projektansøgninger 

Din profil 

Vi søger dig, der har en uddannelse på kandidat- eller masterniveau eller måske har du en Ph.d.

Det er en fordel, hvis du også har praksiserfaring fra det logopædiske og sprogpædagogiske område.

 Vi søger herudover en kollega der:

  • Er faglig opdateret og er bekendt med nyeste udvikling og viden inden for det logopædiske og det sprogpædagogiske område
  • Har viden om og erfaring med børns sproglige udvikling samt sprogpædagogik i dagtilbud, SFO og PPR
  • Motiveres af og har erfaring med at skabe engagerende undervisning med en tydelig kobling til praksis
  • Er fortrolig med forskellige undervisningsformer – herunder digitalt understøttet undervisning
  • Har fingeren på pulsen og ser udviklingspotentialerne på området og bidrager selvstændigt og aktivt til at udvikle feltet 
  • Er initiativrig, igangsættende og fremadskuende 
  • Ser værdien i både at arbejde i teams og løse opgaver alene
  • Kan bidrage med yderligere kompetenceområder med relevans for EVU
  • Har professionskendskab
  • Har mod på at tilegne dig nye fagfelter.

Ansættelsesvilkår 
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.  

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.

Link til stillingsstrukturen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413 

Stillingen er en fastansættelse på ca. 30-32 timer pr. uge.

Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland og også nationalt. Det forventes derfor at du har kørekort og bil til rådighed.

Vi håber, at du kan starte senest den 01.05.2026. 

Ansøgningsfristen er den 20.02.2026. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 05.03.2026. Vi afholder sandsynligvis 2 samtaler. Det vurderes efter første samtalerunde.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte efter- og videreuddannelseschef, Dorte Qvortrup Dinnesen på 8755 1971, ddin@via.dk.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab. 

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/  

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Fastansættelse
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Tiltrædelse : 01-05-2026
Lokation: Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00