Adjunkt eller lektor søges til fuldtidsstilling pr. 1. januar 2026 samt til tidsbegrænset deltidsstilling fra forårssemestret 2026

Vil du være med til at uddanne fremtidens fysioterapeuter?

Som en del af VIA Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus kommer du til indgå i et levende og ambitiøst uddannelsesmiljø, hvor vi uddanner morgendagens fysioterapeuter – et stort ansvar og privilegium. Du kommer til at være omgivet af fagligt dygtige kolleger i et stærkt socialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at levere uddannelse af høj kvalitet. Vi står over for en forandringsproces med en stor udviklingsopgave i uddannelsesreformen, hvor fokus blandt andet er på praksisnær og meningsfuld undervisning af høj kvalitet, undervisningsdifferentiering og tværprofessionalitet.

Dine primære arbejdsopgaver
I stillingen som adjunkt eller lektor ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus kommer du til at:

  • uddanne fremtidens fysioterapeuter
  • varetage undervisning, facilitering af studieaktiviteter, vejledning, feedback, supervision og andre studierelaterede opgaver 
  • indgå i professionelle læringsfællesskaber med de øvrige undervisere mhp. at sikre og understøtte kollegial sparring samt sammenhæng og kvalitet i undervisningen på tværs af fagområder og på langs af uddannelsen
  • indgå i tværprofessionelle sammenhænge i VIA og med uddannelsens samarbejdspartnere

Derudover kan dine arbejdsopgaver indbefatte deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter, samt undervisning og vejledning af studerende på VIAs efter- og videreuddannelsesforløb.

Din profil
Den oplagte kandidat til stillingen kan svare ja til nedenstående:

  • Du er optaget af og trives med at være sammen med studerende med henblik på at skabe gode faglige fællesskaber samt understøttende og udviklende læringsmiljøer. 
  • Du brænder for at uddanne og er optaget af at facilitere gode læringsprocesser - samtidig har du en god professionsforståelse indenfor fysioterapi og sundhed. 
  • Du er uddannet fysioterapeut og har solide kompetencer og erfaring fra klinisk arbejde inden for professionen.
  • Du har relevant uddannelse på kandidat eller masterniveau og gerne en ph.d.-uddannelse.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • kan indgå i underviserfællesskaber og samtidig arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet.
  • har erfaring med didaktisk og pædagogisk udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, feedback og vejledning af studerende eller andre studierelaterede opgaver.
  • har erfaring med at udvikle problembaserede undervisningstilgange
  • er optaget af at arbejde med praksisrelaterede undervisningsaktiviteter for at fremme teori/praksis sammenhænge
  • er optaget af at udvikle kendte faglige områder og at indgå i nye.
  • har gode samarbejdsevner og er optaget af, at vi lykkes i fællesskab.

Dine kolleger – hvem er vi?
Vi tilbyder dig en spændende stilling ved en ambitiøs og dynamisk uddannelsesinstitution, hvor du naturligt vil indgå i og medvirke til de studerendes uddannelse og professionsdannelse. 

Du vil få mulighed for at blive en del af et spændende sundhedsfagligt uddannelsesmiljø med:

  • udfordrende arbejdsopgaver i både mono- og tværprofessionelle sammenhænge.
  • engagerede og imødekommende kolleger og studerende.
  • en fleksibel arbejdsplads med en åben og uformel omgangstone.
  • ambitiøse og virkelystne studerende og undervisere.
  • et naturligt samarbejde med uddannelsens kliniske undervisere og kliniske undervisningssteder. 

VIA Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus er ét af to udbudssteder af Fysioterapeutuddannelsen ved VIA University College. Ved uddannelsen i Aarhus er vi ca. 500 indskrevne studerende, 21 undervisere, en AC-medarbejder og en uddannelsesleder. Vi arbejder tæt sammen med vores kliniske samarbejdspartnere om at tilbyde en aktuel, relevant og praksisnær uddannelse til vores studerende. Vi holder til på Campus Aarhus N sammen med fire andre sundhedsuddannelser, der danner baggrund for et levende og sundhedsfagligt stærkt uddannelsesmiljø. 

Ansættelsesvilkår 
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.  

Ansættelsen i fuldtidsstillingen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.

Link til stillingsstrukturen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413 

Link til cirkulære for timelønnet undervisning: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2001/12407

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge. Udover fuldtidsstillingen vil uddannelsen i en periode have behov for yderligere besættelse af en tidsbegrænset stilling, der ikke er fuldtid. Antal timer og varighed af den tidsbegrænsede stilling er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt og vil afhænge af den rette kandidats kompetencer og erfaring.

Hovedarbejdssted er Campus Aarhus N, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.  

Fuldtidsstillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026. Den tidsbegrænsede deltidsstilling vil være aktuel fra forårssemestret 2026. 

Send os din ansøgning med CV og eksamensbevis elektronisk via linket i stillingsannoncen senest søndag d. 12. oktober 2025 kl. 23:55. 

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43 og 2. rundesamtaler i uge 45. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Marianne Krog Rasmussen på tlf. 8755 2331 eller MKRA@via.dk.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab. 

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/  

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Fastansættelse
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse : 01-01-2026
Lokation: Hedeager 2 Adm, 8200, Aarhus N, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00