Vil du være med til at udvikle fremtidens kommunale sundhedsprofessionelle og styrke kvaliteten i ældreplejen gennem uddannelse, kompetenceudvikling og praksisnære udviklingsforløb?
Ældrereformen skaber nye muligheder og stiller samtidig store krav til både medarbejdere, ledere og organisationer i det kommunale sundhedsvæsen. Derfor søger VIA Efter- og Videreuddannelse en engageret kollega, der kan bidrage til udviklingen af kompetencer, læringsforløb og faglige løsninger tæt på praksis.
Vi søger en medarbejder til fagmiljøet SUND, som brænder for at omsætte forskningsbaseret viden til konkrete forbedringer i sundhedsvæsenet.
Om stillingen
Som underviser og konsulent i SUND bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder med efter- og videreuddannelse, udviklingsforløb, rådgivning og projekter i samarbejde med kommuner og øvrige aktører på sundhedsområdet.
Du kommer til at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger, kunder og samarbejdspartnere om at udvikle og gennemføre uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb, der understøtter de forandringer, som ældrereformen og udviklingen i sundhedsvæsenet kalder på.
Vi lægger vægt på høj faglighed, gode relationelle kompetencer og evnen til at skabe resultater gennem dialog, samskabelse og involverende processer.
Dine primære opgaver
Vi forestiller os, at du
Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med
Som person
Du er nysgerrig, samarbejdsorienteret og struktureret. Du motiveres af at skabe værdi for praksisfeltet og trives i en rolle, hvor du både underviser, udvikler og bygger relationer.
Du formår at arbejde i komplekse sammenhænge og bevare overblikket, samtidig med at du får opgaver ført sikkert i mål. Du bidrager positivt til fællesskabet og ser muligheder i tværfaglige samarbejder.
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Dit hovedarbejdssted er VIA Campus Aarhus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Ansættelse senest den 1. december 2026.
Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtale i uge 44.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte;
Elisabeth Flindt, chef for efter- og videreuddannelse Sundhed på elif@via.dk eller 8755 1912.
Om VIA Efter- og videreuddannelse
I VIA Efter- og videreuddannelse er vi optaget af at være en del af løsningen på aktuelle samfundsudfordringer, organisationers kompetencebehov og den enkeltes ønsker for fremtiden. Derfor arbejder vi med at skabe bæredygtige uddannelser og sikre gode karrieremuligheder gennem et helt arbejdsliv.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik