VIA University College søger konsulent til fundraising og projektudvikling

Afdelingen Projektudvikling og Forskningsanalyse søger en erfaren medarbejder til fundraising af ekstern finansiering til forskning og udvikling. 

VIA University College har en ambitiøs strategi for at hjemtage ekstern finansiering til forskning og udvikling, og du vil blive en del af Pre-award-teamet, der arbejder med at understøtte VIAs forskningscentre i ansøgningsarbejdet rettet mod offentlige og private bevillingsgivere.

Teamet arbejder med de understøttende processer, der foregår inden en konkret bevilling, herunder hjælp til match med bevillingsgiver, budgetlægning, konsortiedannelse og dokumentation. Vi arbejder dertil proaktivt og strategisk i forhold til eksterne relationer, eksempelvis private fonde, universiteter og den offentlige sektor, og i partnerskaber med de øvrige afdelinger, forskningscentre og uddannelser internt i VIA. 

Du vil blive en del af et velfungerende team på 6 erfarne kolleger, hvor der er overskud til at hjælpe hinanden og dele både private og professionelle glæder og bekymringer. 

Dine opgaver

  • Koordinering og procesledelse af projektansøgninger
  • Kvalitetssikring af projektansøgninger, herunder deltage i dele af den skriftlige udformning
  • Fundraising (nationalt og internationalt), herunder monitorere udvalgte, relevante nationale og internationale puljer og fonde
  • Indgå i budgetlægning til ansøgninger
  • Idéudvikling og projektudvikling
  • Tæt samarbejde med faglige medarbejdere – herunder både forskere, undervisere og ledere
  • Afholde informationsmøder og arrangementer om støttemuligheder for medarbejdere i VIA

Dine kompetencer

  • Dokumenterbar erfaring med succesfuldt ansøgningsarbejde på større projekter og strategisk fundraising er en forudsætning 
  • Dokumenterbart kendskab til UC- og universitetssektoren er en forudsætning
  • Digitalt mindset 
  • Uddannelse på master- eller kandidatniveau
  • Trives i et job med mange samarbejdspartnere
  • Evne til at prioritere og bevare overblik i travle perioder op til deadlines
  • Evne til at navigere i en stor organisation med dertilhørende forskellige dagsordener og strategiske perspektiver

Om os
Du vil blive en del af afdelingen Projektudvikling og Forskningsanalyse, der understøtter VIAs uddannelser og forskningscentre med eksternt finansieret projektarbejde, kvalitetssikring, analyse og udvikling.

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.  

Stillingen er på 37 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset i to år. 

Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.   

Vi håber, at du kan starte den 5. januar 2026 eller snarest muligt derefter. 

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025.  

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.   

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Faglig leder af Pre-award-teamet Mads Berggreen på telefon 87551843 eller mail på GREN@via.dk.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Jobtype: Projektansættelse
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse : 05-01-2026
Lokation: Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Denmark
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 87 55 10 00